Miljøledelse indebærer, at virksomheden systematisk har inddraget miljø i den daglige drift på linie med f.eks. salg, økonomi, IT og kvalitet.
Miljøledelse er frivillig. Der findes i dag to standarder, man kan certificeres efter EMA er EU’s forordning for miljøledelse og ISO 14001 er den internationale standard. Miljøledelse gavner miljøet og kan være en sund måde at tænke økonomisk på – det betaler sig og giver også goodwill i markedsføringen. Flere og flere virksomheder bliver spurgt om, hvordan produkterne produceres bl.a. af hensyn til miljøet.
Tanken bag miljøledelse bygger på gradvist at opnå miljøforbedringer, men også at det kan gavne virksomhedens image. Mange virksomheder som har indført miljøledelse oplever:
-
Øget salg, flere kunder og forbedring af markedspositionen
-
Større sikkerhed for at love og regler er overholdt og færre miljøtilsyn
-
Lavere energiforbrug og sparede miljøafgifter
-
Præcis styring af miljø på de rigtige områder
Vicath EQ ApS har siden virksomhedens start i 1992 haft miljøledelse som kerneområde. Vicath EQ ApS har medvirket til en lang række certificeringer og velkørende miljøledelsessystemer i en bred vifte af brancher.
Rådgivningsbehovet til den enkelte virksomhed tilpasses efter ønske. Vicath EQ ApS kan f.eks. hjælpe med:
Indledende miljøgennemgang
Måling af el, støj, støv m.m.
OML-beregninger
Miljøvurdering og udvælgelse af væsentlige miljøpåvirkninger
Identifikation af forbedringsforslag
Sparringspartner ved udarbejdelse af miljøpolitik og handlingsplaner
Inspirator ved opbygning af ledelsessystem
Undervisning
Audit

